MUSIKANMELDELSE Det forlyder er Signe Svendsens fjerde album i eget navn – hendes bedste til dato. Allerede fra åbnings- og titelnummeret, står det klart, at der har indsneget sig en mere personlig og poetisk sprogtone i fynboens singer-songwriting. Tekstuelt kredser hun om begreber som kærlighed og tab, glæder og trængsler. Og dét, vel at mærke med et sprogligt overskud. Tag f.eks. denne sætning fra det afsluttende nummer, ”Fremmede byer”: ”Jeg har et åbenlyst talent / For at slå lysninger ihjel”. Signe Svendsen har simpelthen formået at skrive nogle sange, der tekstuelt og kompositorisk drager og giver trang til at lytte og tage ved lære. Især numre som ”Det forlyder”, ”Frosten slipper” og ”Lys ud, lys ind” er raffinerede og nuancerede. Tekstuelt takket være Signe Svendsen, men hvad lyd angår takket være hendes fortsatte samarbejde med produceren, Lars Skjærbæk, som har tilført en mere sensitiv og sart lyd. Det forlyder fremstår således genremæssigt som et virkelig fint miks af stilfærdig indie-rock og ny folk. At Signe Svendsen så i et enkelt nummer synger duet med Michael Falck klæder bare den helhed, som hun har formået at skabe – sammen med Lars Skjærbæk. Signe Svendsen i sig selv fremstår – jeg havde nær sagt – mere uprætentiøs, sikker og groundet. Og det klæder altså hendes musik, at den er blevet modnet og blevet mere personlig, vedkommende og autentisk. For det giver den en helt særegen klang. Stadig er den enkel, men også – som nævnt – raffineret og nuanceret. Det mest poppede nummer, ”Frosten slipper”, har f.eks. potentialet til at blive et hit i radiofladerne – et rafffineret og nuanceret hit – hvilket man også kun kan håbe for Signe Svendsen, der ellers igennem flere år har opretholdt en facade, der har gjort det vanskeligt at føle sig frem til intentionen i hendes musik. Facaden synes krakeleret, ægtheden blotlagt (se bare på portrættet på pladecoveret), og derfor sidder man nu som lytter – betaget, forført, overbevist.

**** / Eget selskab / 35 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk