Henrik Gunde er en af Danmarks pt. hotteste jazzpianister. Og det formodentlig af flere grunde. En grund kunne være, at han har en veludviklet evne til at lytte sig ind på andre musikere og gøre sig selv til en del af et fælles hele – hvilket er noget af en force, når det netop er samspil, der er prioriteten. En andengrund kunne være, at hans tilgang til jazzen – formodentlig pr. instinkt – er båret af et swing, der emmer af overskud og af selvsamme grund tiltaler andre – herunder publikum. Hans tre hyldestalbum til Erroll Garner vidner om et sådant overskud og om en sådan evne til at gøre sig selv til en del af et hele. De tre album bærer alle præg af en legende,  overskudsbetonet tilgang til musikken. Og det samme gør hans nye triojazzalbum. Åbningsnummeret, Gundes eget Pearly Gate Graffiti, er et medrivende nummer med pulsen som prioritet. Pulsen er generelt et kendetegn for albummet. Dog er der også nogle få stilfærdige ballader som klædelig modvægt. Det drejer sig for eksempel om en versionering af Charlie Chaplins Limelight og en pastiche over Esbjörn Svenssons From Gagarin’s Point of View. I Gundes version hedder den From Esbjörn’s Point of View. Samlet set er albummet Gundes hidtil bedste.

****

Stunt Records / Sundance

56 min.