MUSIKANMELDELSE Den amerikanske superjazztrio, The Bad Plus, har i mine øjne – igennem mange år – været som en nordamerikansk pendant til europæiske (læs: svenske) Esbjörn Svensson Trio. Pianisten Ethan Iverson, bassisten Reid Anderson og trommeslageren Dave King begyndte at spille sammen i 1989, men formede formelt først deres nordamerikanske trio i 2000. Året efter udgav de deres første fælles studiealbum, men for to år siden – efter 17 år med markant kunstnerisk og økonomisk succes – forlod Iverson gruppen og blev erstattet af den amerikanske klavervirtuos, Orrin Evans. Den nye konstellation skiftede selskab – til britiske Edition Records – og nu foreligger så denne konstellations andet studiealbum på Edition: et album, der vidner om, at trioen med Evans er blevet stærkt revitaliseret. Musikken er et forunderligt miks af melodisk, let tilgængelig instrumentaljazz og mere kompleks og mange facetteret, insisterende jazz.
***** / Edition Records / 38 min.