Leszek Mozdzer: Komeda

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Polske Leszek Mozdzer er en af Europas pt. bedste jazzpianister. Hans instrumenthåndtering er indbegrebet af ekvilibrisme: teknisk uovertruffent, kunstnerisk fornyende og generøst.
At han som musiker er en ekvilibrist, har han demonstreret gentagne gange – dels som solist (senest optrådte han i Danmark som solist på Copenhagen Jazzfestival i år), dels i samspil med andre af Europas pt. store jazzmusikere (eksempelvis den svenske jazzbassist Lars Danielsson, med hvem han har givet en række koncerter og indspillet to album).
Den musik, han som solist spillede på årets jazzfestival i København, inddrog blandt andet udpluk fra Komeda – hans første soloalbum – der er en hyldest til den afdøde polske filmmusikkomponist Krzysztof Komeda. Det er romantisk, ofte vemodig musik, der på en gang fremstår enkel og kompleks. I passager aner man arven fra Chopin. I passager trangen til fri improvisation. Uanset hvad, er der ingen tvivl om, at både Komeda og Mozdzer er rundet af arven efter Chopin og af dennes tilgang til klassisk musik.
Komeda er en solopianists mesterværk fra grænselandet mellem klassisk musik og moderne jazz.
*****
ACT Music
52 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.