MUSIKANMELDELSE Det er noget af en odysse, man kommer ud på med Noah Preminger, hans gruppe og Steve Lamperts musik. En rejse udi – eller måske snarere indi – et ambitiøst værk, en ambitiøs komposition, som genremæssigt balancerer mellem improjazzen, avantgarden og den melodiske, ramsaltede og groovy form for jazz, mellem det elektroniske og det akustiske, mellem det energiske og det sfæriske – med vægten lagt på det voldsomme. Derfor er Zigsaw heller ikke et album, man hygger sig med. Man spænder tværtimod sikkerhedsselen. Frygter det værste, håber det bedste. Og lader sig så føre ad mørke, ukendte veje, i høj hast, uden lyset tændt. Og – bemærkelsesværdigt nok – man når frem, uden skrammer. Måske lidt forkommen og forpjusket. Men, man når frem. Og kan trods alle anstrengelser undervejs glæde sig både over ankomsten og over, at de 49 minutter faktisk er en udfordrende odysse. Den rutinerede, amerikanske jazzsaxofonist, Noah Preminger, formår i hvert fald uden at kigge i bakspejlet at bruse fremad – med alle mulige virkemidler. Og så hænger vi andre på.

*** / Eget selskab / 49 min.