MUSIKANMELDELSE Den amerikanske jazzsanger / crooner, Peter Eldridge, befinder sig på samme boldgade som Curtis Stigers og Michael Bublé. Han er en sanger, der med charme, varme og sans for det sanseligt smukke kan kolorere det materiale, han kaster sig over. På Somewhere er det materiale etablerede ballader! Eldrige er klart inspireret af Nat King Cole og Frank Sinatra. Den ligeledes amerikanske jazzpianist, Kenny Werner, er en rutineret mesterbetvinger på tangenter og i øvrigt en mand, der som barn voksede op med eksempelvis Mantovani og strygerbaseret muzak. Selv siger han, at han elsker dén form for musik, der driver af sentimentalitet. Kombinationen af de to hoveder er altså eminent – hvis man ellers er til det mere opulente udtryk. De to mødtes første gang til en studieindspilning for mere end ti år siden, foran et 40 mand stort orkester, men siden har især Kenny Werner haft den våde drøm, at han sammen med Peter Eldridge ville indspille mere fra den opulente afdeling – og dét er Somewhere. Opulent, drivende sentimental, underholdningsmusik arrangeret for stort orkester med mange strygere. Men – for denne lytter – et alt for pænt, blankpoleret og smooth album, om end teknisk af høj klasse.

*** / Rosebud Music / 56 min.