Line Kruse: Dancing On Air

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den klassisk uddannede, danske violinist, Line Kruse, er forholdsvis ukendt i Danmark. Og det skyldes ikke, at hun ikke er en god musiker eller ikke har sans for at markere sig. Det skyldes snarere, at hun igennem en årrække har haft base i udlandet, nærmere bestemt i Paris, hvorfra hun – som en del af det verdensberømte tango/electronica orkester, Gotan Project – har turneret i hele verden med et musisk cross-over. Kloden – ikke Danmark – har været hendes scene.
Sideløbende med karrieren i Gotan Project har hun dog haft sit eget, musiske spor og udgivet to album: Warm Waves i 2005 og Dream i 2009. Dancing On Air er altså hendes tredje album i eget navn. Og vel at mærke et – i dansk kontekst – usædvanligt album med musik, der på én gang emmer af nordisk jazz, keltisk folk, fransk klassisk, argentinsk tango og peruviansk tradition – kombineret med electronica. Dancing On Air er i sandhed cross-over.
Albummet er sine steder nærmest filmisk melodisk og nostalgisk. Andre steder nærmest forceret avantgardistisk, elektronisk. Som helhed holder albummet imidlertid! Line Kruse og hendes internationale besætning har begået et virkelig fascinerende album.
****
Stunt Records
54 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share