Niclas Knudsen: Alt er ego

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Jeg kender Niclas Knudsen som en virkelig dygtig, teknisk sikker og kunstnerisk ekspressiv guitarist – både i egen ret og i orkestre som Kalaha og Ibrahim Electric. Men i store stræk genkender jeg ham ikke på hans nye album, Alt er ego. For derpå er de fleste af hans sange skudt ned udenfor hans vante revir. Det er ganske vist en moden Knudsen, der spiller og synger de 12 sange, som stilsikkert understøttes af blandt andet guitar og hammondorgel, men vokalen er helt åbenlyst ikke Niclas Knudsens primære instrument, hvorfor albummet også i momenter virker som skamskudt. Der er noget retro-guitarrock, noget til tider noget næsten antikveret over de dansksprogede sange. Sange som Det stikker af og Smørrebrødsindianerens forårssang minder mig for eksempel om naive sange fra Søren Krag Jacobsens gamle ungdomsfilm. Andre sange, for eksempel Tiden, minder om den kærlighed, Niclas Knudsen ganske givet har til forgængere udi den guitar-, hammondorgel- og vokalbaserede musik – folk som eksempelvis Thomas Koppel. Men nogen Annisette er Niclas Knudsen altså ikke. Han matcher heller ikke som sanger eller sangskriver Peter Sommer og Carsten Valentin Lassen, der sammen – under navnet, Superjeg – udsendte albummet, Alt er ego, i 2002.

*** / Gateway Music / 40 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share