Den danske jazzbassist, Morten Ankarfeldt, og den brasilianske jazzguitarist, Caio Marcio, har i de sidste år gentagne gange udfordret hinandens musikalitet: bragt nordisk melodik og brasilianske rytmik i samspil. Og dét er der altså kommet noget godt ud af på diverse scener. Og i øvrigt på det nye, fælles album, Rio em Vermelho e Azul, som er et meget smukt, melodisk, velklingende album, der afspejler blandingen af det nordiske og det latinamerikanske. Når man lytter til Marcios komposition, Choro Arredio, som forløses af bassisten og guitaristen uden akkompagnement, må man bøje sig i støvet. For dét nummer er virkelig vel tilrettelagt og vel turneret. På en anden af Marcios kompositioner, Eu Quero é Sossego, hører man en fremragende klarinet, spillet af Paulo Sérgio Santos. Men uanset om det enkelte numre fremføres af den ene eller anden konstellation, fungerer albummet som helhed – uden at der dog er tale om et helstøbt værk. Marcios egne kompositioner fungerer for eksempel langt bedre end de arrangementer, som albummet også rummer. Derfor kunne man også have ønsket sig, at Ankarfeldt og Marcios havde undladt at versionere eksempelvis Ion Muniz’ Arrocho na Boca og Kai Normann Andersens Man binder os på Mund og Hånd.

***

Calibrated Music

38 min.