BOGANMELDELSE    Kalle Mathiesen er en uregerlig, sprælsk og på sin vis fascinerende enmandshær. Han er musiker, trommeslager. Studievært. Og nu tillige forfatter. En ung mand, der bobler af energi og behov for at udtrykke sig og få luft.

Jeg vil endda vove den påstand, at han er begavet og potentielt både en god trommeslager og forfatter. Men med til det hele hører altså også – hørt med mine prøvede ører, set med mine prøvede øjne – at han er lidt for selvfed, lidt for distanceret og lidt for sarkastisk/ironisk til, at man kan tage ham alvorligt.

Det ironiske er, at han måske oven i købet selv er klar over det. Titlen på hans bog tyder i hvert fald på, at det er tilfældet. Når han gør sit eget navn/sig selv til en ’isme og kalder sin bog en ”ultimativ selfie” tænker jeg uvilkårligt, at der er noget grandiost over hans projekt. Noget grænseløst selvpromoverende. Og netop dét – selvets sarkastisk/ironiske positionering – overskygger såvel det kunstneriske som det samfundskritiske, der egentlig synes at være hans ærinde med bogprojektet.

Han har åbenlyst noget alvorligt på hjerte – noget om fravær af opmærksomhed og evne til at være tilstede og lytte og se – men han har ikke selv stamina til at forblive alvorlig, og derfor havner jeg som læser imellem to stole. Det ene øjeblik læser jeg hans alvor, det næste hans distance. Og det gør læseoplevelsen skizofren.

**  /  Books On Demand  /  40 sider