Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES #8
Flere guitarister har indspillet et soloalbum. Oftest indenfor genrerne klassisk musik, moderne jazz eller traditionel folk.
Indenfor folk, har flere sologuitarister indspillet et flamenco-album – sådan som også spanske José Luis Montón nu har gjort det. Men sjældent har jeg hørt så medrivende, virtuost og vemodigt et solo-flamenco-album som netop hans.
Hvor de fleste ekvilibristiske flamencoguitarister synes at prioritere det tekniske og temperamentsfulde, synes Montón – på baggrund af en matchende teknik – at prioritere det lyriske. Derfor er hans album ekstraordinært.
Solo Guitarra er et sensitivt, elegant og yderst overbevisende album, der fremstår som en på en gang enkel og kompleks, glædesfyldt og melankolsk fortælling, der tager afsæt i nogle alment kendte traditioner, men ”fortolkes” af én nutidig kunstner med tilsyneladende uhindret adgang til egne følelser og en åbenlyst ubegribelig sans for at formidle selvsamme.
Solo Guitarra er derfor et mesterværk – skabt af en teknisk velfunderet, oprigtig kunstner.
******
ECM Records
59 min.
Comments are closed.