Den hollandske violinist, Janine Jansen, er en af Europas pt. mest markante / bedst sælgende klassiske musikere. Hun er simpelthen indbegrebet af en international ”superstjerne”. Derfor er det også prisværdigt, at hun på sit nye album kaster sig over et mere ukendt og vanskeligt tilgængeligt værk: Arnold Schoenbergs Verklärte Nacht opus 4.

Komponisten (1874-1951), der skulle blive kendt som en af grundlæggerne af ny kompositionsmusik, skrev ganske vist værket som 25-årig – på et tidspunkt, hvor han stadig lænede sig op ad en ungdommeligt romantisk forestillingsverden og endnu ikke var blevet voksen og bevidst formeksperimenterende. Alligevel vil jeg hævde, at værket tilhører den mere vanskeligt tilgængelige del af de romantiske wiener-værker for strygere.

Værket repræsenterer begyndelsen på et brud med en tradition, som det andet værk, Janine Jansen kaster sig over på sit nye album: Franz Schuberts Stryge kvintet i C-mol repræsenterer. Dét værk bunder i en mere formbevarende romantisk forestillingsverden. Schubert (1797-1828) var ganske vist kun 31 år, da han skrev værket (få uger før sin meget tidlige død), men hans tid var stadig en anden, mere kulturkonservativ.

Det er omkring 70 år, der adskiller de to kompositioner. Men sammensætningen af netop de to dokumenterer det begyndende brud med den romantiske tradition – det brud, som Schoenberg blev bannerfører for.

Janine Jansen og hendes fem kompetente medsammensvorne udi dokumentationen – Boris Brovtsyn, Amihai Grosz, Jens Peter Maintz, Maxim Rysanov og Torleif Thedéen – formår på medrivende måde at levendegøre begge værker. At antyde bruddet. Men de formår også – på helt forunderlig vis – at binde værkerne sammen. Albummet fremstår således som en helhed – som ét organisk kammermusisk hele.

****

Decca Music / Universal Music

83 min.