KONCERTANMELDELSE    Tivoli kalder sommerens ugentlige torsdagskoncerter i Orangeriet for Lille Fredagskoncerter. Og det er jo meget sødt. Sandt er det i hvert fald, at efter torsdag kommer fredag, og at den udendørs orangeri-scene er lille.

Da Aura (som har en beskeden fysiognomi) og hendes fire sidemen indtog scenen denne torsdag aften, var den simpelthen fyldt op (selv om heller ikke de fire sidemen havde særligt store kroppe eller usædvanligt store eller mange instrumenter med sig på scenen).

På tilskuerpladserne – i det, der har karakter af et moderne, interimistisk amfiteater – var der også fyldt op. Så meget endda, at jeg tænkte, at Aura skulle have haft chancen på den store scene, Plænen. Vel kalder hendes sange og musik, hele hendes karakter og optræden på intimitet, men alligevel: Hendes vokal er så signifikant og stærk, at hun kunne have fanget fleres opmærksom på den store scene – også tilfældigt forbipasserende turisters. Auras autenticitet, hendes særegne stil, boblende glæde og dybe kærlighed til sangen og musikken kunne også have åbnet deres øjne og ører. Men sådan skulle det altså ikke være. Og det var de fremmødte nok overvejende tilfreds med. For i Orangeriet fik de (vi) intimiteten med. Og dét lige fra start.

Aura og guitaristen, Andreas Lund, åbnede koncerten med en meget, meget smuk og minimalistisk udgave af balladen, Into The Wild. Herefter blev hele bandet koblet på med balladerne Song for Sophie og Something From Nothing. Og dét var simpelthen en respektindgydende start. For lyden var god, sangene var gode, og sangerinden stilsikker, skarp og sensibel på den troværdige vis. Hun optrådte – som så ofte før – som et lille nips med vokal kraft.

I momenter sendte hun mine tanker i retningen af den amerikanske singer-songwriter, Fiona Apple. Hun har samme lidt nasale volumen i sin vokal og er selv singer-songwriter om noget. Hun berettede da også – kortfattet – mellem numrene om sin egen vej ind i musikken: om sin egen vej ud af gymnasiet på Bornholm – som hun forlod i utide – og ud i musikken, sangen og den fysiske verden. Australien blev første stop. Her skrev den viljestærke ung pige sin første sang, Something From Nothing.

Bedst på Orangeriets lille scene fungerede efter min mening ballader som de tre indledende og balladerne In Love With The World og I Will Love You Monday – førstnævnte på grund af dens ungdommelige naivitet og samtidige, instrumentale overskud; sidstnævnte på grund af dens boblende humor og hastige antrit. Godt fungerede også koncertens mest kantede og rå nummer, Glass Bone Crash, som naturligt sendte Aura på knæ, alt imedens hun og tre af hendes sidemen gav den med guitarfræs og rå attitude.

Spændvidden – mellem det sensible og rå, det raffinerede og voluminøse, det intime og det storladne – var det, der gjorde den korte (én time lange) Lille Fredagskoncert så absolut lytteværdig. Der er simpelthen noget besnærende utæmmet og absolut nærværende over Bornholms og resten af Danmarks Aura – noget som for eksempel kommer klart til udtryk i ekstranummeret, Vil du være min i nat – koncertens eneste dansksprogede, men inderligt smukke.

****  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk