MUSIKANMELDELSE    Gunni Torp er en sammensat – og, må jeg indrømme, meget fascinerende – singer-songwriter – selv om hun så åbenlyst er bundet til traditioner. Selv siger hun, at hun ”bevæger sig i folkemusikkens mere bizarre hjørne”, og dét kan der for så vidt være noget om, selv om jeg dog synes, at ordet ”bizar” er lidt over the hill. Nok tager hun afsæt i den danske folkemusik, men hun tilfører også et tvist, der både kan opleves som inderligt og distanceret, som indigneret og overskudsbetonet – men ikke bizart. Jeg oplever på den ene side Gunni Torp som en moderniseret udgave af Eva Madsen – folkelig – og på den anden side som en original, plaget og protesterende singer-songwriter, der tilfører genrer som folkemusik, americana og blues nogle helt enkle, nye raffinementer. Tonen i de seks tekstbaserede sange på Gunni Torps nye EP er lettere retrospektiv, lettere upoleret og kantet – som på hendes tidligere album, men især titelnummeret på EP’en har de musiske, kompositoriske og lyriske kvaliteter, der berettiger, at man taler om fornyelse.

***  /  Eget selskab  /  19 min