Scott Hamilton: Swedish Ballads… & More

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den amerikanske tenorsaxofonist er et fyrtårn: en kunstnerisk arvtager efter Ben Webster. Ikke en musiker, der egentlig udstikker nye retninger, men helt klart en musiker, der formår at levendegøre en hævdvunden swingstil.
Hamilton har i årevis haft en forkærlighed for Sverige, og det er dén, der skinner igennem på Swedish Ballads… & More – en uforfalsket hyldest til sammensmeltningen af traditionel svensk folkemusik og svensk jazz.
Swedish Ballads… & More, der mestendels består af kompositioner fra 1950erne, åbner med den gennemført smukke standard, Dear Old Stockholm, som oprindeligt hed Ack Värmeland du sköna, og som i 1951 blev udødeliggjort af Stan Getz. Nummeret er formodentlig skrevet i begyndelsen af 1800-tallet, men med Stan Getz’ mellemkomst blev det 150 år senere en internationaliseret standard, som mange siden har indspillet. Blandt andre Miles Davis.
Nummeret, Trubbel, blev udødeliggjort bl.a. med Michel Petruccianis mellemkomst og nummeret, Stockholm Sweetnin’, bl.a. med Quincy Jones’ mellemkomst.
En perle på Scott Hamiltons hyldestalbum er versioneringen af Jan Johanssons Blues In Octave.
****
Stunt Records

52 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.