Den norske jazztrommeslager og –komponist, Thomas Strønen, har igennem en årrække haft et norsk/engelsk ensemble kaldet Food. Det ensemble, med bl.a. den britiske saxofonist, Iain Bellamy, er blevet kendt for elektroniske soundscapes. Strønens nyere norsk/engelske ensemble, Time is a Blind Guide, arbejder til gengæld med akustiske soundscapes, og dét ensemble består egentlig af to grupperinger, der smelter sammen. En figur er ”gennemgående” i de to grupperinger, nemlig kontrabassisten Ole Morten Vågan. Han indgår på den ene side i en jazztrio med Thomas Strønen på trommer og Ayumi Tanaka på klaver, på den anden side i en strygertrio med Håkon Aase på violin og Lucy Railton på cello. De to grupperinger smelter konstant sammen i en form for kammerjazz, der rummer elementer af improvisation og samtidig bygger bro mellem den klassiske kammermusik og en moderne form for kammerjazz. Musikken er stringent, luftig, lys og dog gribende melankolsk. Produktionen er utrolig flot. Og oplevelsen en poetisk åbenbaring. Især albummets titelnummer emmer af poesi. Men det samme gør nummeret, Fugitive Pieces, hvis titel er lånt fra den canadiske forfatter Anne Michaels roman fra 1996. Først linje i hendes dybt melankolske roman om en jødisk dreng, der overlevede Holocaust er: ”Time is a blind guide.”

*****  /  ECM Records  /  52 min.