Den unge jazztrommeslager, Dan Pugach, kom til USA fra Israel i 2006 for at studere – først på Berklee College of Music i Boston, siden på City College i New York. I samme årrække spillede han masser af småjobs på den amerikanske østkyst og – nok så væsentligt: Han lærte sammenspillets kunst at kende og fremelskede og raffinerede og arrangerede sideløbende hermed en række af sine egne kompositioner for stort jazzorkester. Nu pladedebuterer han så i eget navn, med sin egen Nonet og albummet, Plus One, der gør det meget klart, at han er et stort talent udi alle aspekter af sin metier. Han har hentet inspiration hos koryfæer som Buddy Rich, Count Basie, Gil Evans, Thad Jones og Jim McNeely – blandt mange andre. Men han har tydeligvis også formået at skabe sit eget udtryk, og det er dét, der gør Plus One så fin. Personligt kunne jeg godt have undværet hans versionering af Dolly Partons Jolene, for netop dét nummer stritter så mærkeligt på albummet, der ellers er så stringent. Men jeg accepterer det, fordi hans egen kompositoriske bidrag – de er i flertal – er så fine.

***  /  Unit Records  /  53 min.