BOGANMELDELSE Deniz Serinci er en yngre, dansk journalist (af kurdisk/tyrkisk baggrund), som i årevis har beskæftiget sig med kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige samfundsforhold – konflikter, kriser og krige.
Ghaliya (Barkat Ravo) er en irakisk skrædder, som efter 285 dages fangenskab og status som sexslave under Islamisk Stat undslipper og fortæller journalisten om livet i Irak og Syrien før og under Islamisk Stats herredømme.
Deniz Serinci viderebringer den irakiske kvindes oplevelser, og han perspektiverer dem ved at knytte dem til den større historie om de seneste års kriser og krige i Irak og Syrien. Dermed gør han Ghaliyas historie til en del af den større historie om de frygtelige opgør, rædselsregimer og voldstraditioner i regionen.
Bogen, Slave i Islamisk Stat, har ikke en litterær dimension, den afspejler ikke, at journalisten (og/eller forlaget) bag har en sproglig ambition endsige en faglig stolthed hvad angår kildekritik og korrekturlæsning. Den afspejler heller ikke, at journalisten har evnen eller viljen til at trænge dybt ned i og formidle fra det smertefulde traume, som oplevelserne som sexslave naturligt nok må være i Ghaliyas (og andre sexslavers) liv, men bogen fortæller alligevel en væsentlig, nutidig historie – personificeret. En historie om Islamisk Stat og de gennemført umenneskelige, uanstændige og uværdige træk, der karakteriserer de forhærdede mænd indenfor islamismen.
Der er passager i Ghaliyas personlige beretninger fra fangenskabet i det nordvestlige Irak, som – trods manglen på detaljer – er næsten uudholdelig læsning – passager som kun forstærker læserens forundring over de pågældende mænds fravær af menneskelighed, anstændighed og værdighed. Der er scener, hvori der fortælles om disse mænds brutale drab, voldsudøvelse og voldtægter. Passager, hvori deres bestialske handlinger, skildres som helt (overrumplende) naturlige (for mændene). Passager, der bekræfter, at deres handlinger kun kan finde sted, fordi udøverne er psykopater hævet over loven. Ikke at journalisten bruger det deskriptive ord, psykopat, men andre ord kan jeg ikke selv som læser komme på. De skildrede mænd – IS-krigere og slaveejere – kan ikke kaldes andet end psykopater. Deres handlinger kan ikke forklares under henvisning til en særlig tolkning af Islam, eller forklares med afsæt i krigens rædsler. Kun som resultatet af en grænseløst afstumpet psykopati, som det er godt at få belyst!
*** / Forlaget Gyldendal / 240 sider / Også publiceret i tidsskriftet CULTURES