BOGANMELDELSE    Man skal helt frem til slutningen af Birgitte Maria Smidts debutroman, Papegøjer i varmeskab, for at forstå titlen. Ordene, som tegner titlen, falder i en samtale mellem to kolleger / kærester in spe – og handler helt konkret om nogle små fjerede kræ, som skal have installeret et varmeskab for på sigt at klare tilværelsen i det kolde nord.

Når ordene også former titlen på romanen, afspejler det selvfølgelig et centralt element i den i øvrigt meget velskrevne debut, hvori jeg-fortælleren – en ambitiøs og begavet, men også rodløs, egoistisk og sex-fikseret ungkarl, der er overraskende godt portrætteret af den kvindelige forfatter – driver fra det ene hurtige knald til det andet. Manden er bange for det konforme og satte. Og mere eller mindre selvvalgt fanget i et liv, hvori han springer fra tue til tue for at få et øjebliks varme. Manden frygter det langvarige forhold, især det vedvarende, men er samtidig uden kontakt med sine egne følelser – hvilket han bare ikke hæfter sig ved, fordi han også har opbygget et intellektuelt forsvar, hvori han f.eks. kalder faste forhold ”meningsforstyrrende”. Han nægter simpelthen selv ”at acceptere et liv med konstans og kontinuitet.” Alternativet – det liv han så lever – rummer til gengæld en kulde, som han ikke helt har opdaget endsige fundet ud af at håndtere på anden vis end ved at hoppe fra tue til tue, alt imens hans tanker bliver ved med at kredse om den kvinde, der forlod ham for år tilbage.

Portrættet af den unge mand fremstår troværdigt og skildringen af hans liv – dag for dag – ligeså. Selv det intellektuelle overskud – inspirationen fra forfattere som Henry Miller og Francesco Alberoni – fremstår troværdig og naturlig. Når man hertil kan lægge en debutants sprogligt, analytiske overskud ender man op med noget, der må betegnes som et overbevisende udgangspunkt for en karriere som forfatter.

***  /  Forlaget Møller  /  200 sider