The Unusual History of Ether: A Distant Age

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

ILK Music er et lille indie-label, som primært har udgivet ny dansk jazz. Om det nye album fra selskabet – A Distant Age af The Unusual History of Ether – indikerer en mulig kursændring skal jeg ikke kunne sige, men netop dét album må genrebetegnes som indie-rock snarere end ny jazz. Albummet giver mindelser om tidlige udgivelser af Her Personal Pain og Portishead m.fl. Det emmer af samme rå og rustikke tilgang til musikken, den emmer af brutale guitarriffs, markante basgange og en mørk undergrundsvokal.
The Unusual History of Ether er en usædvanlig gruppe etableret af den danske guitarist Mikkel Ploug og den irske keyboardspiller og singer-songwriter Rebecca Collins. De to har i en årrække udvekslet betragtninger om musik, og dén udveksling har ikke bare fået Collins til at flytte til København, den har også ført til etableringen af The Unusual History of Ether, som i øvrigt består af bassisten Jeppe Skovbakke og trommeslageren Jeppe Gram.
Det, de fire tilsammen har skabt, er noget, der er ret enestående i Danmark i dag: en gruppe, der spiller en befriende uraffineret, frisk og kantet form for undergrunds-indie-rock, som i dén grad er lytteværdig.
****
ILK Music

34 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.