Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante: Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Søren Raaschou er en (forholdsvis ukendt) dansk jazzguitarist. Travis Laplante en (forholdsvis hip) amerikansk jazzsaxofonist (i hvert fald i Brooklyn). Sidstnævnte var i 2012 artist-in-residence i Danmark, og det var i forbindelse hermed, at han og Søren Raaschou gav en række koncerter. Og indspillede et album, live. Det er dét album, der hermed er blevet tilgængeligt.
Søren Raaschou #2 feat. Travis Laplante er eksperimenterende, avantgardistisk instrumentaljazz, som vægter lyden, det skæve, det kantede, snarere end det stringente, melodiske, tilgængelige. Og dét i sig selv er ære værd. Dét, at musikerne i improvisationens øjemed, sigter mod noget originalt, nybrydende, nøgent snarere end noget umiddelbart forståeligt. Problemet er bare, at live-musikken – i album-formatet – kommer til at fremstå som introvert, grænsende til indifferent overfor lytteren. Det er tænkeligt, at den fungerer live – on stage. Men i album-formatet bliver den forindadvendt.
Tracks som Power to the Max og Bottom Up byder ganske vist på antydninger af en melodi, men albummet som helhed efterlader det indtryk, at musikerne har været mere optaget af egne navler end af ”dialog” med publikum.
**
Artsound Creation

38 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.