Troels Jensen & The Healers feat. Miriam Mandipira: My Love

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den 71-årige, danske bluesguitarist, -pianist og –sanger, Troels Jensen, trådte sin musikalske barnesko i New Orleans jazz, bluegrass og countrymusik, men så stødte han ind i bluesmusikken – og deri tog han bolig. Han har boet i bluesmusikken i det sidste halve århundrede og bl.a. indtaget en central rolle i Delta Blues band og nogle væsentlige biroller i Bo Diddleys og Link Wrays orkestre. Med sit nye album er en gammel drøm imidlertid blevet opfyldt: Han har fået mulighed for at samle et orkester med rytmesektion, blæsere og en kvindelige vokal ved sin side. Og sidstnævnte, Miriam Mandipira, er altså et additiv af en anden verden. Hun mestrer helt åbenlys så forskellige udgangspunkter som blues, gospel, jazz og soul. Og netop derfor bliver store dele af Troels Jensens nye album noget nær mesterlige. På numre som Blame Me, My Love og Since I Fell For You hører man tydeligt Miriam Mandipiras slægtsskab med sangerinden, Aretha Franklin. Og netop dét – den vokale tyngde kombineret med Troels Jensens drevne blues- og soulmusik – gør My Love til en medrivende oplevelse.

****  /  Storyville Records  /  42 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share