Det er ret fascinerende, at enkeltstående kunstnere – trods en egentlig beskeden produktion – kan blive personligheder, der sætter meget afgørende dagsordener indenfor deres kunstart. Men franske Pierre Boulez (1925-2016) var netop en sådan person. Han var komponist, dirigent, musikteoretiker og kulturentreprenør. Kendt for få, men helt usædvanlige, klassiske kompositioner. I 1964 mødte han og den israelsk/argentinske koncertpianist, Daniel Barenboim (f. 1942), hinanden for første gang, da sidstnævnte var solist ved en koncert dirigeret af Boulez i den nye Philharmonie i Berlin. Her var det værker af Bartók, der var på plakaten. De to blev venner, optaget af hinandens videre færd udi den klassiske musik, og 52 år senere – d.v.s. i 2016 – da Boulez døde, indspillede Barenboim under egen ledelse, med sit israelsk/palæstinensiske West-Eastern Divan Orchestra Hommage à Boulez – en uhildet hyldest til vennen. Dobbeltalbummet, der rummer flere af Boulez’ mindre kendte værker – men også det meget kendte, Le Marteau sans Maître – blotlægger om noget moderniteten og kompleksiteten i franskmandens musik. Værket er krævende, men afslører også med Barenboims mellemkomst dybder og farver af en ganske særegen ynde.

****  /  Deutsche Grammofon / Universal Music  /  142 min.