Selv skriver unge Elisabeth Nielsen i liner-notes til sit debutalbum, at det nu er ”blevet muligt at indramme mine musikalske indtryk fra ungdommen”. Dermed refererer hun både til sin tid på balletten og til sin tid på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, som hun stadig er tilknyttet via solistklassen. Men hun referer også til de muligheder, som hendes tilknytning til Steinway akademiet i Verona, til hendes italienske management og til hendes italienske mentor, Gianluca Luisi, åbner – herunder muligheden for at gøre en første status. For det er dét, Piano er – en status, der tilkendegiver hvilket enestående niveau, den unge Elisabeth Nielsen allerede nu befinder sig på. Debutalbum afslører, at den unge dansker ikke kun er et lovende talent, men allerede en noget-nær-koncertpianist, der har et helt et personligt udtryk – uanfægtet af, om hun betvinger Bach, Schumann eller Prokofiev. Personligt finder jeg hendes håndtering af Schumanns romantisk facetterede, kontrastfyldte Faschingsschwank Aus Wien mest formfuldendt. Det er som om kontrasterne i dette værk matcher Elisabeth Nielsens temperament. I hvert fald er hendes forløsning af værket så overbevisende moden, at man kun kan glæde sig til mere fra koncertpianistens side.

****  /  Danacord  /  75 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk