BOGANMELDELSE   Da hendes roman, Arv og miljø, udkom i hjemlandet, Norge, vakte den berettiget opsigt. Både fordi den var så fandens godt skrevet og forekom så vedkommende, og fordi den – som mange andre nutidige værker – lagde sig så tæt op af forfatterens eget liv, at der næsten måtte opstå en diskussion om form og indhold og især – ret og uret til at ”hænge andre ud” i roman-sammenhæng.

Bogen blev tildelt to af Norges vigtigste litteraturpriser – Bokhandlerprisen og Kritikerprisen – og den udløste – berettiget – en indstilling til Nordisk Råds Litteraturpris 2017.

Nu foreligger den så på dansk, og hvilket held! Romanen er nemlig en fortættet, intens og hudløs historie om fire søskende – tre søstre og en bror – som kommer på kant med hinanden, da spørgsmålet om arven efter faderen indfinder sig. Arven synes retfærdigt eller uretfærdigt fordelt – afhængig af, hvem af de fire søskende, der ser på sagen – og drøftelsen herom vanskeliggøres især af, at jeg-fortælleren for mange år siden brød med sin familie – forældre såvel som søskende – fordi hun blev isoleret med en hemmelighed, som de andre ikke ville vide af, samtidig med at de to søstre (måske af samme grund) kompenserede og styrkede deres omgang med forældrene.

Jeg-fortælleren, storesøsteren, blev i sin barndom seksuelt misbrugt af sin far, og moderen vidste det. Og dét oplevede jeg-fortælleren naturligt nok som et dobbelt svigt, der kun blev forstærket af, at hendes to søstre – da historien i voksenlivet blev fortalt – ikke troede på hende, men på faderen, der konsekvent nægtede, at historien havde noget på sig. Jeg-fortælleren afbrød forbindelsen – og det hele, de mange svigt, fortielserne, løgnene, bruddene – det hele kommer op igen, da arven kommer i spil. Alliancer bliver tydelige. Karaktertræk bliver tydelige. Og det hele opleves som klaustrofobisk, krævende og krænkende. Hudløst. Traumatisk. Leveres af forfatteren – reflekteret, indsigtsfuldt, velartikuleret.

*****  /  Roman  /  Turbine Forlag  /  336 sider