Magnus Öström: Searching for Jupiter

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Trommeslageren, Magnus Öström, er først og fremmest kendt i kraft af sit virke i afdøde Esbjörn Svenssons verdensberømte trio, E.S.T. Svenske E.S.T. revolutionerede hele verdens jazzscene med en særegen melodisk, pågående, groovy form for triojazz. Det interessante her og nu er, at Öströms eget nye album, Searching For Jupiter, består af musik af samme støbning. Hans musik er faktisk så meget i slægt med E.S.T.s, at man erkende, at han har været en afgørende brik i spillet, når E.S.T. skulle skrive nyt materiale / redefinere triojazzen. Meget tyder imidlertid på, at Öström også har lyttet flittigt til den amerikanske jazzguitarist, Pat Metheny, og dennes gruppe. Searching For Jupiter fremstår nemlig som et helt utrolig vellykket musisk miks af E.S.T.s og Pat Metheny Groups. Searching For Jupiter er melodisk, pågående, groovy instrumentaljazz, der både rummer elementer af nordisk melankoli og elementer af (latin)amerikansk art-rock à la den, Pat Metheny mestrer. Åbningsnummeret, The Moon (And the Air It Moves), er et godt eksempel herpå. Searching For Jupiter er som helhed en jazzkvartets hypnotisk dragende album, et sammenhængende lydlandskab snarere end en håndfuld adskilte kompositioner.
*****
ACT Music
57 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.