Den norske vokalkunstner, Torhild Ostad, albumdebuterede i 1996 til anmeldernes ros. Alligevel er det først nu, hun udsender sit andet album, Jeg roper til deg. Hvorfor der skulle 21 år, før dette andet album udkommer, fortaber sig lidt i det dunkle. Til gengæld står det klart – fra første strofe – at Jeg roper til deg er et helt suverænt, gennemført flot, meget spirituelt og nøgent album – med raffineret, blåtonet sang og aldeles formfuldendt klaverledsagelse af danske Carsten Dahl. Jeg er ikke som lytter i tvivl om, at de to sjæle forstår hinanden. Af samme grund er jeg også indifferent overfor, om musikken specifikt skal karakteriseres som vokaljazz, folkemusik eller singer-songwriting. Hovedsagen er, at jeg straks føler mig draget af de to og deres univers, klangflader, melankoli. Især titelnummeret er en lise, men også når jeg udsættes for a capella eller klaversoli er jeg med, fordi det hele er så personligt, poetisk, musisk – traditionsbundet og fornyende, vemodigt og vigtigt. Jeg fornemmer et slægtsskab mellem Torhild Ostad og f.eks. Sinikka Langeland, men samtidig står det klart, at Torhild Ostad er helt enestående som karakter, sangskriver og sangerinde.

*****  /  NorCD  /  52 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk