Paul Banks’ musik har længe – hørt med denne anmelders ører – virket endimensionel. Men… hans nye jazzede folk-blues-album udfordrer alligevel oplevelsen. Skramlede Blackberry Wineemmer således af en ny eller anderledes form for autenticitet, noget personligt, noget modent nærværende, noget stilfærdigt insisterende.

Hvorfor det forholder sig sådan, er naturligvis vanskeligt at vurdere. Men man kan konstatere, at det nye album – der især bæres oppe af Banks’ smidige vokal og guitarspil – fremstår troværdigt og noget nær formfuldendt. Paul Banks fremstår som en slendrende, afslappet storyteller, der vil sine lyttere noget. Og dét er en force.

Man får – af samme grund – let associationer til folk som J.J. Cale og Tom Waits. Til den repetitive, skramlede form for fortællende jazzet folk-blues, som de har skabt.

At Banks’ nære ven og musiske makker, tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, indtager en anden, fremtrædende plads i lydbilledet, understreger bare materialets tyngde og troværdighed. Matchet de to musikere imellem er lykkeligt – for os, der lytter. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at netop dét match – og materialet – gør Blackberry Wine til Banks’ bedste album hidtil.

****

Stunt Records

53 min.