3 Cohens: Tightrope

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

De tre israelsk/amerikanske søskende – Anat Cohen (tenorsax og basklarinet), Yuval Cohen (sopransax) og Avishai Cohen (trompet) – er nogle af tidens mest viltre jazzmusikere. Ikke bare på Brooklyns jazzscene, men på hele verdens. De er på én gang traditionsbundne og fornyende. Og dét både hver for sig og sammen. Dét har de gentagne gange demonstreret, med held – hver for sig og sammen.
Tightrope – deres fjerde fælles album – bærer naturligt nok præg af, at de tre kender hinanden, af at de alle er blæsere, og af at de alle interesserer sig for det med tradition og fornyelse. Et nummer som Just Squeeze Me giver f.eks. mindelser om 50ernes jazz – om Louis Armstrong og andre med ham – mens en cyklus som Conversation #1-#5 baner nye stier.
Musikken forsøger ikke at please, men at finde en særegen karakter – og dét med held. Når de tre spiller sammen er det som om deres instrumenter udgør ét kompetent kor. Hvilket i sig selv er yderst interessant. Denne anmelder foretrækker dog de numre, hvorpå de går i dialog med pianisten Fred Hersch, bassisten Christian McBride og/eller trommeslageren Jonathan Blake.   
****
Anzic Records
57 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.