Claudio Monteverdis vespers fra begyndelsen er 1600-tallet (samlet i 1610) – vespers som ikke er med på dette album – er blevet så herostratisk berømte, at næsten alle komponistens senere vespers er havnet i skyggen – selv om kvaliteten af disse er helt på højde med de tidlige og mest berømte. Derfor er det en glæde – i anledningen af Monteverdis 450-års fødselsdag – at høre dette album, der fremstår som en ”hyldest” til salmedigteren og komponisten, der skrev nogle af de smukkeste og mest formfuldendte salmer i sit århundrede. The Other Vespers fremføres af I Fagiolini, dirigeret af Robert Hollingworth, og af The English Cornett & Sackbut Ensemble foruden THE24, de fire solister fra University of York. Og resultatet er noget nær hjerteskærende i al oprigtig ophøjethed. Monterverdis vespers er både tekstuelt og musisk på allerhøjeste niveau, hvorfor man også forstår, at de har ansporet til vespers renæssance i vor tids kirker. Den ophøjede, næsten meditative og ekstremt kvalitetsbevidste sang og musik åbner så at sige porten til den vertikale forbindelse.
***** / Decca Music / 80 min.