Den svenske jazzpianist, Jan Lundgren, har med Potsdamer Platz skabt et virkelig godt album med moderne jazz, der både rocker og ruller, og som på én gang emmer af nytænkning og af såvel amerikansk som europæisk tradition. Lundgren har selv skrevet hovedparten af materialet og har – til at forløse det – samlet danske Morten Lund (trommer), svenske Dan Berglund (kontrabas) og finske Jukka Perko (alt- og sopransax) omkring sig. De fires fælles forløsning af Lundgrens musik er fascinerende, idet den ved en overfladisk aflytning fremstår meget let tilgængelig, næsten entydig og uden kant. Lytter man flere gange til musikken blotlægges imidlertid dybder og flere dimensioner og farver, som gør albummet til andet og mere end en døgnflue. Faktisk vil jeg kalde helheden arkitektonisk sjældent godt konstrueret, smagfuld og stilsikker. Og ja, den kan både opleves i bredden og dybden, og ja, den byder både på nye oplevelser og på en genoplivelse af traditioner. Men det er netop i det spænd, musikken på Potsdamer Platz kommer til at fremstå som bemærkelsesværdig.

****  /  ACT Music  /  57 min.