BOGANMELDELSE   Vel opfattes Carl Jóhan Jensen som en af Færøernes vigtigste nulevende lyrikere; vel opfattes han som en af ørigets mest markante (og omstridte) kulturkritikere; vel er han for September i birke… (som med Forlaget Torgards mellemkomst foreligger både på færøsk og dansk) blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris (hvormed han i alt fire gange er blevet indstillet til den prestigiøse pris); men for undertegnede er hans digte som springende associationer uden den store stringens eller mening.

Forlaget kalder ham ”Færøernes modernistiske lyriker par excellence”, om end det også anerkender, at han i dele af det færøske kulturliv er ”hadet”, og at hans tekster – selv for landsmænd – udgør ”sproglige udfordringer”. Men set i denne læsers optik er hans tekster som de gevandter, kongen tror, han iklæder sig, før drengen peger og råber: ”Han har jo ingen tøj på.” September i birke… er for mig at se et blålys! Og dét i den sproglige detalje, i det enkelte digts struktur og som værk betragtet.

Digtene tager udgangspunkt i præsten J.H.O. Dünns forsøg på at forstå sig selv, menneskeheden og hele verden. (Dünns navn skal givet vække associationer til Færøernes første moderne digter, J.H.O. Djurhus (1881-1948) og til den engelske digter John Donne (1572-1631). Af samme grund er der masser af bibelske referencer i teksterne (dog ikke af udpræget positiv karakter), men der er også masser af referencer til kvinden som forførerske og moder og især – masser er uforløst længsel, higen, afmagt og melankoli.

**  /  Forlaget Torgard  /  76 sider