Daniil Trifonov: The Carnegie Recital

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på Ivan Rods blog

Den klassiske pianist, russiske Daniil Trifonov, som stadig kun er i starten af tyverne, pladedebuterer med et mesterværk af et album, The Carnegie Recital, på hæderkronede Deutsche Grammophon.
Albummet består af liveoptagelser fra en koncert i den berømte koncertsal i New York, hvor den unge solist så at sige bemægtigede sig to klaversonater – Scriabins ”Sonate-Fantasi” og Liszts sonate i H mol – foruden 24 præludier af Chopin.
At Trifonovs musikalske evner rækker til at sige, at han ”bemægtigede” sig det nævnte materiale fremgår af debutalbummet, der afdækker, at Trifonov er en fortolker af verdensklasse. Han viser sig at have sans for såvel de sensitive elementer i musikken som de mere dæmoniske og præsterer generelt på et niveau, der er magisk – kunstnerisk såvel som teknisk.
Især hans tilgang til Liszts sonate overrasker med en moden, velovervejet tilgang, der emmer af ligevægt, sindsro og pondus – og en samtidig, ungdommelig kådhed. Det er netop det spænd, der gør lytteoplevelsen så absolut!
******
Deutsche Grammophon / Universal Music

79 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.