De fleste kender Kaya Brüel, for hun har været her, der og alle vegne siden hun pladedebuterede for 25 år siden. Og uanset hvor og i forbindelse med hvad, har ét stået tilbage: Hun er en virkelig dygtig sangerinde. Hun har en elastisk vokal, der med sofistikerede fraseringer kan levendegøre et hvilket som helst materiale – selv hvis det som udgangspunkt skulle være blottet for sjæl. Hun kan favne det inderlige såvel som det ekspressive og kan både mobilisere teknisk og kunstnerisk overskud.

Nu & Nær, hendes tiende album, er imidlertid en skuffelse. Musikken er umiskendeligt pop med et betydeligt element af elektronisk rytmik. Og sangene? De kredser om forudsigelige størrelser som savn og svigt. Kaya har selv skrevet, arrangeret, spillet, sunget og produceret alt – hovedsageligt ved hjælp af en lap-top og en mikrofon i sit eget hjem. Hun synger på dansk og gør det for så vidt ganske godt, men gid hun havde givet nogle af opgaverne til andre. For musikken – kompositionerne og især de elektroniske lap-top-lydspor – fremstår som flade, svage led uden konturer eller særlige kendetegn. Selv om enkelte numre – f.eks. titelnummeret – er gedigne pop-hit, efterlades man med den helhedsoplevelse, at musikken er flad og uden større højdepunkter.

***  /  DME  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk