Hvad man kunne vente sig af islandske Sykur var uklart. Bandet havde aldrig optrådt i Danmark, dets musik var aldrig blevet lanceret, omtalt eller anmeldt i danske medier – udover at bandet havde fået en beskeden foromtale i årets Trailerpark Festival-program. Af den foromtale kunne man forstå, at bandet i Island er blevet kendt og godt anmeldt. At det har udgivet to anmelderroste album og har opnået anerkendelse på den elektroniske musikscene. At magasinet, ”Dazed & Confused” har opfordret sine læsere til at lytte til bandet. Og at bandets live performances sædvanligvis er fængslende. Så der stod man – jeg og mange andre, uden de helt store forventninger, men opmærksom på, at der blandt publikum var en del islændinge, som klokkeklart havde indløst billet på grund af Sykur.

Ind – kl. 22:45 – kom tre pæne, unge mænd og en lidt sjusket, ung kvinde – tilsyneladende alle lidt overvældede over at være på en festival i beundrede København og tilsyneladende alle lidt loose overfor den forestående opgave. Men hurtigt stod det klart, at der hverken var nogen falden på halen eller nogen ligegyldighed overfor opgaven. Sykur – med sangerinden, Agnes Björt, i den absolutte hovedrolle – bemægtigede sig på ingen tid scenen og udfyldte ikke bare den, men hele det udendørs gårdmiljø på Trailerpark Festival med deres energisk eksplosive sang og musik. I centrum af stormen stod, sprang, sad og slangede sig et naturtalent af en sangerinde, som skiftevis sang, knurrede, brølede, hvinede og rappede i en meget direkte dialog med publikum. Kvinden, der indledningsvist ikke havde gjort meget væsen af sig, tiltrak sig pludselig alles opmærksomhed med sit helt åbenlyst karismatiske og insisterende væsen. Det slog mig, at hun var som en ung, nordisk eneboer om end spejlet i den mere urbane tyske urkraft, Nina Hagen, som ganske vist altid har fokuseret mere på sit udseende, end Agnes Björt nogensinde vil komme til. Björt havde samme naturlige urkraft i sig, samme geyser af en varm kilde. Og da hun samtidig – konstant fandt back-up hos sine tre meget habile sidemen – blev oplevelsen total. Ikke på noget tidspunkt forfinet, men konstant kantet og lidt snavset – på den absolut fede måde.

****  /  Koncert også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk