Fastpoholmen: Drömmer Du?

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Sætter man danske Fastpoholmens nye album på, er det fra start reallyd – husdyr og insekter, sommer og sol – kombineret med rytmik – afro-reggae og heftige stød i en bølge af blæsere – der slår én i møde. Og så er man i gang – inviteret ind i et på én gang fascinerende, forrykt og fyrrigt univers af sang og musik, der animerer til at movere sine konvolutter. Snart bemærker man, at der bliver sunget på svensk. Og snart føler man sig henvist til en strandbar på Jamaica. Eller er det i Tanzania? Eller Mozambique? Det er ikke lige til at vurdere, for intet er, som det plejer at være. Spændvidden i Fastpoholmens musik er nemlig så stor, at det næsten ikke giver mening at tale om fænomener som genrer, inspirationskilder og lignende, men Afrika er der, Jamaica, den dybe svenske skov og hash-tågerne i Nemoland en varm sommerdag. Selv kalder orkesteret sin musik ”Morricone-inspireret western møder Smålandsk afroguitar” – forstå dét, hvem der kan! Men fest er der på Drömmer Du?, der udkommer nu – godt to år efter, at Fastpoholmen i november 2013 fik en DMA for ”Årets bedste danske world album”. Måske er der lagt i ovnen til endnu en DMA til det grænsenedbrydende band, hvem ved?

****  /  Free Kids Records  /  43 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share