Volvo Lastvagnar er en roman, der i Loes vanlig slap stick form, kredser om to (siden tre) mærkværdige karakterer: Maj Britt, en gammel kone som bor langt ude i den svenske skov, og hendes nabo, von Borring, en gammel godsejer, som ejer den svenske skov, hvori de begge bor. De to har så mange mærkværdige karaktertræk, at det vil føre for vidt at nævne disse, men én ting skal nævnes: de bekriger hinanden på subtil vis, selv om de så vidt muligt også undgår hinanden. Da en tredje person, norske Andreas Doppler – en lige så mærkværdig karakter, som er på flugt fra småborgerlighedens og vanens magt (og som er kendt fra Erlend Los forrige roman, Doppler) – tilfældigt støder til, bliver de to svenske naboer uvægerligt bragt sammen – bl.a. på en tur i den Volvo lastvogn, som Maj Britts afdøde mand for årtier siden stjal fra sin arbejdsgiver, Volvo-fabrikken i Umeå. (Maj Britt mener, at hendes afdøde mand, Birger, var af afgørende betydning for udviklingen af netop denne model, men at andre tog æren for den epokegørende konstruktion. Derfor er hun bitter og hævntørstig). Romanen er næsten filmisk fortalt (som tænkt til filmatisering af finske Kaurismäki), og så er den let læst og uhyre underholdende. Men stor fortællekunst? Det er den ikke.

***  /  Roman  /  Forlaget Gyldendal  /  240 sider