Vincent Peirani: Thrill Box

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den 34-årige, franskmand, Vincent Peirani, er en af sin generations bedste på harmonika: en vidtfavnende musiker, som med troværdighed kan favne både klassisk, jazz, avantgarde, folk, pop og rock. Musikken på hans album, Thrill Box, må nok genrebetegnes som jazz, men selv på dét bygger franskmanden bro fra jazz til især avantgarde, folk og rock. Og han gør det med stor troværdighed. Og i øvrigt med fremragende back up af den tyske pianist Michael Wollny og den franske bassist Michel Benita og gæstemusikerne Michel Portal og Emile Parisien. Thrill Box rummer blandt andet en fransk chanson af Joseph Canteloube (Baïlero), en amerikansk ballade af Thelonious Monk (I Mean You), en traditionel amerikansk folkesang af en anonym komponist (Goodnight Irene), en moderne jazzkomposition af Brad Mehldau (Waltz for JB) og en avantgardistisk komposition af kapelmesteren selv (Hypnotic). Selv om der altså er tale om et meget vidtfavnende materiale, sidder man tilbage med følelsen af, at lortet hænger sammen; at der er en lige linje i materialet og udtrykket. Og dét især takket være harmonikaens gennemgående dominans og takket være den ekspressive udtryksstyrke.

****  /   ACT Music  /  51 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share