Den irakisk/danske forfatter Duna Ghali har med Skæringspunkt skrevet en roman, der handler om tre traumatiserede irakiske flygtninge i Danmark. Eller om en psykolog, der arbejder med de tre (forbundne) flygtninge. Hvem, der er romanens hovedperson, er uklart. Dét er så, hvad det er. En roman kan trods alt have flere hovedpersoner, flere p.o.v.’er, flere fortællere. Problemet er bare, at det også er uklart, hvad historien handler om. Handler den om de tre flygtninges ubehandlede traumer? Om de tres brudte relationer? Om de tres vanskeligheder ved at blive integreret i den nye, danske kultur? Svaret er ikke entydigt. Og dét gør læsningen vanskelig. Forfatterens momentvise anvendelse af højstemt poesi og klichefyldt sprog vanskeliggør yderligere læsningen. Og dét er ærgerligt, eftersom romanen rummer elementer af afgørende vigtighed. Momentvist er der dog i bogen nogle ”fine” skildringer af grundlaget for flugten – f.eks. en skildring af den mistænksomhed, der bredte sig i Irak overfor personer af iransk afstamning (op til krigen mod Iran); en skildring af den frygt, der generelt bredte sig i Irak overfor regimet og dets hemmelige politi; og en skildring af de konsekvenser det har for et menneske at miste nære pårørende i noget, der forekommer at være tilfældige bombeangreb. Men romanen efterlader altså først og fremmest det indtryk, at den er ufokuseret.

Roman  /  **  /   Forlaget Per Kofod  /  216 sider  /   Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES