Hvis man kan bruge udtrykket ”rockmama”, må brasilianske Joyce Moreno være ”bossa novaens mama”. Hun er 66 år, debuterede som 12-årig og er i dag et ikon, som til koncerter i sit hjemland i årtier har måttet tælle sit publikum i tusindtal. Antonio Carlos Jobim har kaldt hende ”en af de bedste sangere, man kan komme i nærheden af”. Og dét er hun. Indbegrebet af vokal tyngde og lethed.

Alene derfor var det et scoop, at intimscenen, Jazzhus Montmartre, i denne uge kunne byde på hele to koncerter med sangerinden og hendes stjernebesatte gruppe: Helio Alves (klaver), Rodolfo Stroeter (bass) og Tutty Moreno (trommer). De fire er på en to ugers turné i Europa og havde altså valgt at spendere to af de i alt fjorten aftener i Europa på den lille intimscene i Store Regnegade.

Her sang og spillede Joyce Moreno – med et eminent, luftigt guitarspil – og hendes tre sidemen sig igennem et respektindgydende materiale – et miks af numre fra især hendes eget nyeste album, Tudo, fra 2012 og af etablerede standards af sangskrivere som Antonio Carlos Jobim og Baden Powell de Aguino. Alt – med autoritet og autenticitet og åbenlys sang- og spilleglæde.

Netop dét – kombinationen af den næsten materialiserede rutine og den nærværende sang- og spilleglæde – gjorde koncerten til en usædvanligt stærk oplevelse. Naturligt nok med fokus på sangerinden på scenens midte, men de tre sidemens tekniske overskud og åbenlyst lette samspil var stærkt medvirkende årsag til, at koncerten som helhed løftede sig op over det vante niveau. Joyce e Grupo var en oplevelse af de absolut sjældne.

*****  /  Koncerten er også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk