Anna Webber’s Percussive Mechanics: Refraction

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anna Webber er Canadas svar på Danmarks Lotte Anker. Kan man hævde. Hun er jazzmusiker om en hals, saxofonist og ”komponist”, mestendels optaget af det at improvisere. I New York, hvor hun bor, anses hun for at være en af jazzscenens mest innovative musikere, pt. Det samme gælder i hendes hjemland og i Tyskland, hvor hun har indspillet dette, sit første album på tyske Pirouet Records. Refraction, hendes andet album med den etablerede septet, Percussive Mechanics, er – som septettens første album – ren improvisation: passioneret udforskning af musikkens og samspillets muligheder i nuet. Sine steder rummer Refraction tilbagevendende cinematiske mønstre, der giver associationer til Philip Glass. Sine steder rummer albummet musik, der fremstår som avantgardistisk, næsten anarkistisk. Men uanset, om septetten befinder sig i den ene eller anden ende af nævnte spektrum, er der en sammenhængskraft og autoritet i samspillet. Refraction er af samme grund et uhyre vellykket album, som man kan unde andre improvisationsmusikere at høre.

****  /  Pirouet Records  /  65 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share