KONCERTANMELDELSE
Sofia Karlsson er et af Sveriges vokale vidundere. Der er ganske vist mange dygtige sangerinder i broderlandet – sangerinder med en sublim teknik og et solidt fundament i den stolte, svenske visetradition. Men Sofia Karlsson er i min optik en tinde blandt tinder – en troværdig arvtager efter den blot fire år ældre Lisa Ekdahl, som hun selv udpeger som sin inspirationskilde. Personligt sætter jeg Sofia Karlsson højere – fordi hun har så sublim en teknik vokalt, så stor en styrke instrumentalt og så stort et potentiale kompositorisk.
Sofia Karlssons koncert søndag aften i Hotel Cecil i København var hendes fjerde i Danmark på en såkaldt soloturné, der af uransagelige grunde finder sted, før hendes nye album med sangtekster af / tekster inspireret af Selma Lagerlöf den 11. april udkommer. Dét album bliver betitlet, ”En sång till Selma”.
På et tidspunkt under koncerten i København spillede Sofia Karlsson et par minutter af den nye vinyl fra en rejsegrammofon, der til lejligheden var stillet op på hendes opretstående klaver. Lyden var elendig, hvilket hun da også på forhånd proklamerede – at strengeinstrumenterne ville lyde som trompeter. Hvad vi skulle med det påhit, ved jeg ikke, men sjovt nok var det – selv om jeg hellere ville have hørt flere af de nye sange live på scenen.
Før København havde Sofia Karlsson i Danmark optrådt i Ebeltoft, Sønderborg og Odense. Med andre ord – hun havde ”vænnet” sig til Danmark og det danske publikum. Måske var det derfor, hun havde fået trang til i København at tage musikalske venner med sig på scenen. Den såkaldte soloturné bød i København kun på en halv solo-koncert. Den anden halvdel antog form af en jamsession med to af musikerne fra det danske folkemusikensemble, Twang. Personligt havde jeg glædet mig til at høre Sofia Karlsson – solo. Så for mig var udvidelsen af ”besætningen” ikke en opgradering, men en nedgradering. For pludselig gik præstationen mere ud på at få den ret spontane jamsession til at hænge sammen – snarere end på at yde sit optimale som solist. Vel var de to danske sidemen habile musikere, og vel bidrog de fornemt i Sofia Karlssons versioneringer af sange af eksempelvis Bob Dylan og Tom Waits – versioneringen af ”I Shall be Released” var for eksempel ganske god. Men solisten var mere interessant – og det uanset om hun versionerede sange af Joni Mitchel eller sang sine egne sange.
Som andet ekstranummer sang Sofia Karlsson for eksempel a cappella om våren. Dét var et af koncertens absolutte højdepunkter – fordi hun havde så stor en spændvidde i sin krystalklare stemme, så åbenlys kontrol over sin stemme. Et andet højdepunkt var, da hun undervejs i koncerten sang nogle af sine egne ballader – ”Mörkret”, ”Gamla Stan” og åbningsnummeret, ”Visa fra Kåkbrinken”. Også nye sange med tekster af Selma Lagerlöf fremstod som stærke.
Men den styrke, Sofia Karlsson altså helt åbenlyst var i besiddelse af – som solist – den blev overskygget af ønsket om at spille sammen. Desværre.
**** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk