MUSIKANMELDELSE

Hun kommer fra et så eksotisk lille land som Bermuda. Og så er hun vokset op på sin families sejlskib, i princippet på åbent caribisk hav. Det er formodentlig her – fra og med den solitude livsform på åbent hav – at unge Heather Nova har opdaget og optrænet den helt ekstraordinære musikalitet, som hun siden har formået at raffinere til et næsten guddommeligt niveau.

Heather Nova er simpelthen som singer-songwriter ekstraordinær. Hun skaber sange, der midt i solskin og varme er mørke og melankolske, og det er netop dét – kombinationen af det varme og det mørke – der gør hendes kammerpopballader så helt usædvanligt vedkommende. Da hun kan skrive og samtidig har totalt gehør og som få andre kan ramme toner rent, ja, så taler vi om en original pendant til navne som Eva Cassidy og Imogen Heap.

Heather Novas nye album, Breath and Air (hendes 14. siden albumdebuten i 1993), er eminent. Det er helt enkelt, vedkommende og autentisk. Selv synger hun og spiller guitar – begge dele til UG – og med sig i studiet har hun bare haft nogle få andre musikere (her træder især cellisten, Midori Jaeger, ud som eminent), for centralt i det stilsikre univers er vokalen, fortællingen, budskabet.

Det er da også det, jeg sidder tilbage med, når jeg hører Breath and Air. Heather Nova gør mig til vidne eller modtager af et budskab. Det kan for eksempel være en beretning eller et budskab om det at blive ladt tilbage – alene – efter et dødsfald. Den beretning / det budskab hører jeg i nummeret, ”Ghost in My Room”.

Men alle numre rummer gennemtænkte beretninger  og budskaber. Og næsten alle er formfuldendte. Hør bare nogle numre som ”Hey Poseidon”, ”From Up Here” og ”Breath and Air”.

Det (for mig) helt centrale er, at Heather Nova ikke docerer, men bare beretter ud af egen erfaring, og at hun gør det så guddommelig smukt. Hendes æstetisk / kunstneriske sans er åbenlys og prisværdig. Uden antydning af tøven eller usikkerhed.

*****  /  V2 Records  /  57 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk