MUSIKANMELDELSE
I mine øjne er Thorbjørn Risager & The Black Tornado ikke bare et af Skandinaviens største bluesrocknavne. Det er et af Europas største. Reelt en udfordrer til de største amerikanske af slagsen.
Thorbjørn Risager og den sorte tornado har således i mange år præsteret på højt niveau – og gør det fortsat med dette, bandets niende studiealbum, House of Sticks.
Sangene på 9’eren er, som ventet, højenergiske og effektive, tunge og sumpede, autentiske og på én gang forbundet til genrens amerikanske sydstatsrødder og til en moderne tid / en teknisk moderne æstetik.
Centralt i lydbilledet står naturligvis Risagers dybe vokal, der emmer af autoritet og autenticitet. Hans stemme og sangstil er som en påmindelse om, at der var en gang, hvor mænd var mænd, og bøsser var våben. Der er noget mandhaftigt og modent over lydbilledet. Noget råt og upoleret. Og dét klæder det tilstræbt amerikaniserede udtryk, fordi der samtidig er et skær af europæisk modernitet over selvsamme udtryk.
Risager er original. Men hist og pist undervejs i aflytningen af det nye album sender han alligevel mine tanker i retningen af den største af mine amerikanske helte indenfor genren: John Lee Hooker. Det gør han og tornadoen for eksempel i og med åbnings- / titelnummeret, som holder en perfektioneret balance mellem fremdrift og repetition, kraft og ro, pointe og pynt. Nummeret er i dén grad lytteværdigt – perfektioneret af vokal, klaver og blæsere. Og, ja, rytmik.
Også andre sager på albummet er lytteværdige – det er for eksempel de højenergisk tunge sange, ”Already Gone” og ”Inner Light” og de mere ballade-agtige minimaler, ”Light of Your Love” og ”Said I Was Hurt”. Uanset energiniveau og hastighed, så kan Risager sin metier i en grad, der netop vidner om autoritet og autenticitet. Vel tænker jeg, at en konstellation som Risager og tornadoerne midt i koncertsuccesen og vokseværket skal passe på ikke at skabe eller ville for meget andet og nyt – jeg mener: hellere skabe lidt men godt – men samtidig må jeg erkende og anerkende, at konstellationen har fat i et solidt tov, der f.eks. har indbragt dem en kontrakt med samme label (Provogue/Mascot Label Group), som bl.a. repræsenterer navne som Joe Bonamassa, Beth Hart og Warren Haynes. Risager og tornadoerne er således stadig – efter mange år på landevejene – på vej derudad.
**** / Provogue/Mascot Label Group / 43 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk