MUSIKANMELDELSE

Den danske cellist, Josefine Opsahl, er i mere end én forstand unik. Hun er 1) opsigtsvækkende – i kraft af højde, statur, frisure og klædedragt(er) (kombinationen er absolut et særkende); hun er 2) talentfuld og rutineret, kompositorisk, instrumentalt – ja, i det hele taget kunstnerisk/teknisk (hvorfor hun også fortjent er blevet tildelt flere priser); og så er hun 3) genremæssigt vidtfavnende – i stand til at favne operaen, den klassiske og neoklassiske musik, den elektroniske musik, den intuitivt funderede jazz og den mere stringente poprock. Derfor er der grund til at være opmærksomhed, når hun – som her – udsender ny (solo)musik i eget navn. For hvad er det egentlig hun udsender? Hvor befinder hun sig nu? Og hvor er hun på vej hen – med sit talent og sin erhvervede rutine?

Cytropia er hendes femte album – de tre første skabte hun sammen med sin mor, harpenisten Trine Opsahl (det første af disse udkom i 2012). Nu – små fjorten år efter albumdebuten – udsender hun så sit eget nye, originale værk – ja, sit eget nye, gennemarbejdede og raffinerede (mester)værk, som både vidner om en erhvervet (livs)erfaring og et levende engagement; om et traditionsbevidst afsæt i den klassiske musik og en sans for den mere moderne, akustiske musik og dennes potentiale, når den vel at mærke bearbejdes elektronisk.

Cytropia er et næsten cinematisk værk i tolv satser. Et personligt, autentisk og meget originalt, elektroakustisk, ja, mesterværk – med celloen som det eneste instrument og med brudstykker eller loops eller flader af lyd – lag på lag – fra selvsamme cello. Man kunne kalde det elektroniske, selvakkompagnerende elementer.

Cytropia har Josefine Opsahls tydelige fingeraftryk, men man aner alligevel, at der bag disse fingeraftryk er mulige inspirationskilder som eksempelvis Philip Glass og Eleni Karaindrou. Når jeg f.eks. hører satsen, ”Ancient Gaze”, kommer jeg til at tænke på Karaindrous musik til Theo Angelopoulos’ film, ”Ulysses’ Gaze”. Opsahls musik er tilsvarende filmisk, sfærisk, tåget – magnetisk. Gribende. Cytropia er et moderne mesterværk funderet i klassisk musik. Og et mesterværk der peger fremad. Musikken emmer af vemod, sårbarhed og skrøbelighed – alt imens den fremstår stringent og stilsikker, ja, selvsikker og stærk. Netop det spænd er en væsentlig del af Opsahls fingeraftryk. Den begavede komponist og cellist formår at forvalte sit store potentiale med uhørt elegance. Satser som ”Leave” og ”Blume” står for mig at høre tilbage som højdepunkter i et bjerglandskab af stor skønhed.

*****  /  Neue Meister  /  43 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk