KONCERTANMELDELSE / SHOWANMELDELSE

Mandag aften var genreorganisationen, Jazz Danmark, vært ved uddelingen af Danish Music Awards Jazz 2024.

Showet, der var noget nær udsolgt, blev afviklet i Store Vega, og vært var Kresten Osgood – jazzens hårdkogt uforfængelige svar på Master Fatman, som igennem mange år var vært på selvsamme show.

Hvorvidt det var de rigtige, der af juryerne – også kaldet akademierne – var blevet nomineret og siden udpeget som vindere i de ni kategorier, kan man selvfølgelig diskutere. Men én ting står klart – kvalitetsniveauet var i alle kategorier højt. (Se vinderne sidst i denne artikel).

Om de navne, der optrådte på scenen alle er jazzmusikere, kan man også diskutere. Ingen af dem spillede traditionel jazz. De spillede moderne jazz, freejazz, elektronisk/industriel avantgardejazz, punkjazz med elementer af rap og spoken word og soul med elementer af gospel.

Eksempelvis vil de færreste forbinde Bisse med jazz, men det var ikke desto mindre ham og ensemblet, Svin, – tilsammen kaldet Bissesvinet – der indledte løjerne med en brutalt hårdtslående punkjazz med elementer af rap og spoken word. Melissa Inya lukkede og slukkede to og en halv time senere med sin sakrale soul og gospel. Ind imellem var gæsterne vidner til skønhed, brutalitet og improvisation – udfoldet. Skønheden stod især trombonisten Lis Wessberg for, brutaliteten trombonisten Maria Bertel Monophonic og improvisationen blandt andre trommeslageren Stefan Pasborg, pianisten Carsten Dahl og tenorsaxofonisten Fredrik Lundin. Sidstnævnte trio hyldede afdøde Alex Riel med en rørende tale (af Pasborg) og en passioneret improvisation over to af Riels favoritkompositioner, Smile og Idaho.

Musisk var Pasborg Trios optræden et af aftenens højdepunkter. Ellers vil jeg sige, at afviklingen – trods et garanteret grundigt forarbejde – var af svingende kvalitet og intensitet. Og det skyldtes til dels værten.

Jeg forestiller mig, at Jazz Danmark, siden Master Fatmans død, har haft svært ved at finde ud af, hvem der skal være vært. Efter at have prøvet med nogle farverige figurer som Jeanette Albeck og Karen Mukupa, var det, som nævnt, trommeslageren og jazzblæksprutten, Kresten Osgood, der havde fået tjansen. Og farvestrålende eller flamboyant som kvinderne er Kresten Osgood altså ikke. Om end han havde en grøn T-shirt med tryk på i aftenens anledning. Vel er han sjov; vel er det klart, at han har en solid basisviden om jazz, ja, vel nærmest kender alt og alle i dansk jazz; og vel kan han improvisere, men hans beslutning om mandag aften at styre begivenhederne uden at have et manuskript at holde sig til var ikke kun god – i og med, at den gav nærvær og autenticitet – den gav også dyk i intensitet. Dét ville måske ikke have været tilfældet i et mindre venue med kortere vej til intimitet. Men i Store Vega, hvor lyden af værtens stemme og medbragte ghettoblaster med meget mere forsvandt, gav det unødige huller i kommunikationen og afviklingen. På den anden side – så er Kresten Osgood jo en type, som man er villig til at give lang snor – fordi han er så seriøs, har så veludviklet en humor og fordi han er så vidende, vidtfavnende og generøs. Ikke desto mindre efterlod hans værtsskab, aftenens prisuddelinger og diverse sceneoptrædener mig med en følelse af savn. Ikke dermed sagt, at jeg selv ville kunne være kommet op med et bedre program eller for den sags skyld kunne nævne nogle, der mere havde fortjent priserne. Men jeg forblev underligt uforløst.

Vinderne af DMA Jazz 2024

• Årets Nye Jazznavn: Øyunn
• Årets Musiker: Rasmus Sørensen
• Årets Livenavn: Kathrine Windfeld
• Årets Jazzkomponist: Jakob Buchanan (for Song & Wind)
• Årets Single: Amalie Dahl’s Dafnie: We Don’t Want Your Stupid War
• Årets Jazzudgivelse: Kresten Osgood Quintet: Live at H15 Studio
• Årets Alternative Jazzudgivelse: Rasmus Holm Quartet & Crush String Collective: AnXiety Suite
• Årets Scene: Jazzy Days, Tversted
• P8 Jazz Prisen – Årets Ildsjæl: De unge frivillige fra JazzHaus, Kolding