Peixe e Limão: Salta!

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Spotlyset har i det sidste års tid ramt Peixe e Limão. Den belgiske trio har både optrådt på og været nomineret til en belgisk Worldwide Music Award i kategorien ”Årets talent”. Og talentfuld er trioen sandt at sige – alene at dømme ud fra debutalbummet, Salta! Musikken på Salta! er en håndholdt, akustisk form for vokal- og strengebaseret kammerfolk, der nok minder om både famo og tango, hvad tone og temperatur angår, men er helt sin egen. Musikken er personlig, melankolsk og enkel – frembragt til UG af Flavia Clementi (vokal m.m.), Federico Bragetti (cello m.m.) og Thomas van Bogaert (guitar m.m.). Central i den generelle oplevelse står Clementis vokal. Hendes stemme er varm og længselsfuld. Hun synger på flere forskellige sprog, og fælles for de tekster, hun synger, er, at de tager afsæt i livet i det sammenrend af kulturer, som Bruxelles reelt byder på i dag. Det sammenrend af kulturer hører man ikke bare i og med de mange sprog, Clementi tager i anvendelse, men også i og med de genremæssige påvirkninger, der er indbygget i trioens originale musik. Alt i alt – debuten er imponerende, stilsikker og solid.

****  /  Muziekpublique  /  45 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share