Dan Pitt Quintet: Horizontal Depths

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske jazzguitarist og –komponist, Dan Pitt, har i de seneste år været en af sit hjemlands mest markante figurer, når det kommer til eksperimenterende jazz. Dette nye (andet) album med hans kvintet vil givet befæste hans ry. Sammen med saxofonisterne Naomi McCarroll-Butler og Patrick Smith, kontrabassisten Alex Fournier og trommeslageren Nick Frasser leverer Dan Pitt således en meget overbevisende indsats på Horizontal Depths. Genremæssigt er den nye musik en moderne form for eksperimenterende fusionsjazz – med guitarens insisterende rytmik og blæsernes kraft som de dominerende faktorer. Bedste numre er 1) det næsten syv minutter lange, netop insisterende ”Echo Park” og det 2) godt fem minutter lange, mere stilfærdigt langsommelige og dog insisterende ”Tautology”. Nævnte numre udgør de to singler fra albummet. Og det forstår jeg, for de fremstår skarpe, afklarede og autentiske. Uhyre godt arrangerede. Forløst til UG af konstellationen, som i sig selv er en ophobning af kunstnerisk kapacitet og teknisk snilde.

****  /  Eget selskab  /  41 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share