MUSIKANMELDELSE
Thomas Helmigs (og Renée Toft Simonsens) søn, Hugo Helmig (Toft Simonsen), døde i november 2022 af årsager som endnu i offentligheden er ”ukendte”. Det er med andre ord snart to år siden Thomas Helmig og hans kone oplevede det værst tænkelige – at miste et barn, uanset at barnet i Hugo Helmigs tilfælde var blevet 24 år.
Hugo Helmig var selv – i årene op til dødsfaldet – åben om sit kokainmisbrug og sin invaliderende angst. Derfor kunne der selvfølgelig spekuleres i dødsårsagen. Men simple søgninger på nettet den dag i dag giver ingen præcise svar. For det meste refereres der bare til Thomas Helmigs opslag på Instagram i november 2022: ”Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op”.
Uanset dødsårsag var de danske medier loyale overfor Hugo Helmigs familie. De undlod, som jeg husker det, at skrive om dødsfaldet, indtil familien gav tilladelse til det. Familien fik med andre ord ”fred” i de første, mørke dage. En smuk og rimelig gestus fra mediernes side – de kunne jo, som os andre, forstå hvilken sorg, familien i dagene efter dødsfaldet måtte være blevet ramt af. Og det siger jeg, selv om jeg tror, at man for helt at forstå sorgens karakter og dybde selv skal have prøvet at miste et barn.
Nuvel. Her – små to år efter – udsender Thomas Helmig et nyt album, Sortedam – med syv nye sange, der alle handler om sønnen og savnet. Og jeg må sige – at sangene, alle sangene går rent ind.
En ting er de kompositorisk og instrumentalt er solide, ja, stærke. Gennemførte. Teknisk i top. Og storladne – selvfølgelig takket være Thomas Helmig, men også takket være hans samarbejde med Emil Falk, Stockholm Strings under ledelse af Henrik Jansson (som også har arrangeret for strygere) og Tom Elmhirst, der har mixet (og førhen vundet hele 20 Grammys for sit arbejde med navne som David Bowie, Adele og Amy Winehouse).
Noget andet er, at teksterne i den grad går ind under huden. Hver og en. Det er, for mig at se og høre, som om de alle én til én er åbne invitationer til at se ind i Thomas Helmigs (og sikkert også fruens) sorg og smerte over at have mistet sønnen. Når Thomas Helmig f.eks. i åbnings- og titelnummeret, ”Sortedam” (titlen referer til det, at Hugo Helmigs sidste bopæl var ved Sortedam Dossering i København), skriver og synger som følger: ”Du sagde / Hey popz, her hos mig / Er der altid logi til en vaps som dig / Ved Sortedam, Sortedam – Det passer ikke når de siger, at hvad du ønsker skal du få / For det eneste jeg ønsker mig og tænker på / Er en tur mere rundt om Sortedam / Bare os to sammen dig og mig / En tur mere rundt om Sortedam” – ja, så er det for mig at se og høre autentisk. Og sådan er det hele vejen igennem albummet.
I sangen, ”Hugos vuggevise”, synger Thomas Helmig f.eks.: ”Kan du dufte de stearinlys / Som mor hun tænder for dig / Ude på badeværelset / Ved det store spejl / Hvor vi stadigvæk kan se dig / Imellem os når vi står / Og husker hele dit liv / Som om det var i går – Åh i dag var en af de svære / Ligesom alle de andre siden – Sov godt min dreng / Hvor end du er / Jeg savner dig min skat / Jeg synger den her sang for dig / Og kysser dig godnat”.
Thomas Helmig tager mig – og formodentlig også dig – med ind i sit helt eget, private rum, ind i relationen til sønnen, ind i følelsen af tab. Og han gør det både med formfuldendt og smuk musik og med en helt særegen, troværdig tekstuel ægthed. Intet har givet været vigtigere for Thomas Helmig end at gå ind i dette rum og åbne dørene, så vi andre kan se og høre med. Og vel er det et mørke, han åbner dørene til, men et mørke af stor betydning og skønhed.
****** / Sony Music / 26 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk