MUSIKANMELDELSE

Canadiske Eldritch Priest overrasker med udgivelsen af soloalbummet, Dormitive Virtue. Han overrasker i og med, at han ellers mest af alt er kendt for sine bøger om musik, æstetik og fantasi. I det hele taget, kulturteori. Og i og med, at den musik han trods alt før har udgivet har taget afsæt i kammermusik og elektroakustisk musik i en udstrakt, ofte undseelige form. Dormitive Virtue byder på musik fra grænselandet mellem kammermusik og guitarbaseret freejazz og/eller ambient og pigtråd. Kompositionerne forløses som raffinerede lydlandskaber med guitaren som det altdominerende instrument. Musikken er optaget live i studiet og har den dertil hørende nerve og kant. Og jeg må sige, at den fremstår som god og gennemarbejdet. Den har nerve og kant. Karakter. Og så er den original. Størstedelen af materialet har Priest således selv skrevet – til dette album. Et enkelt nummer, ”Iris” (skrevet af Wayne Shorter), har Priest lånt. Men uanset ophavsmand, så bærer det hele Priest’s signatur. En distinkt, instinktiv instrumenthåndtering, der vidner om både erfaring og nysgerrighed.

***  /  Halocline Trance  /  33 min.